TEKST OG TEGNING: EMILIE OKSHOLT

Min barnevogn er en offwhite Emmaljunga kombivogn med drejehjul fortil. Mens jeg på tidlige eftermiddagsture kører slalom mellem de andre klatøjede barslende med smalhoftede, manøvredygtige barnevogne, drømmer jeg at vi er en hær. En milits af lakterende moderdyr, rede til oprør. Mod nypuritanske strømninger, der får det til at føles som et statement at amme i det offentlige rum. Mod besparelser på daginstitutioner, overfyldte bybusser og for den øremærkede barsel.

Politikere i pressefolder vil kigge sig nervøst over skulderen, når de forlader Christiansborgs trygge gange, angste for at blive angrebet af søvnberøvede furier med skoldhed kaffe to-go som kasteskyts.

Vi vil kuppe babysalmesang og lære børnene fagter til Bella Ciao Vi vil oprette en illegal presse i Mødrehjælpens baglokale, og sende revolutionære podcasts ud i æteren. Og den dag lortet går ned, vil vi stå arm i arm foran politiets afspærringer, bevæbnet med barnevogne og brugte bleer.

Alt det drømmer jeg om, ja det drømmer jeg om. Og så går jeg hjem og skriver min datter op til en privat vuggestue. Det er jo ikke min skyld, at ventelisterne er så lange her på Frederiksberg.