Bøker er vinduer inn i andres liv. Vi kan velge å bare lese om oss selv. Det er uhyre lett om du er en hvit mann, men i lengden blir det vel kjedelig? Og kanskje også ganske ignorant. I Ebba Witt-Brattströms bok Kulturmannen & Kulturkvinnan snakker hun om at menn som leser utelukkende menn er «halvbildade». På norsk kan man oversette dette til å være «halvstudert». Hennes poeng er at om du ikke også leser kvinnelige forfattere, har du bare fått med deg halvparten av fortellingene, språkene og perspektivene. Men Blazer mener at om du adder litt hvite heterokvinns på lista di, har du fortsatt ikke fulldannet deg. Vi har invitert en rekke folk til å dele sine leselister med oss,  av forfattere som bærer på andre erfaringer enn å være hetero, hvit og cis. Vi har lyst til å inspirere og utvide leselysten og dannelsen. Lesning er en snarvei til empati og forståelse, og vår verden er heldigvis mangfoldig. 

INNLEDNING: ELIN AMUNDSEN GRINAKER, TEKST OG FOTO: MIRIAM KARPANTSCHOF

Lese/ønskeseliste av Miriam Karpantschof.
Der findes mange bøger om børn og baby. Om forældreskab, graviditet og familie. Om børneopdragelse og børns udvikling. Fælles for disse bøger er, at de oftest henvender sig heterolæsere i parforhold. Eller sagt på en anden måde: til stereotype forestillinger om forældre.

Som nybagt queer-mor er jeg nærmest i chok over det massive, ensidige blik, der vælter ind over, når jeg søger viden om børn og forældreskab.

Min læseliste er derfor blevet en ønske-læseliste

Man kunne ønske sig…bøger…man kunne ønske sig
Der er meget majoriteter har patent på. Når det drejer sig om forældreskab, familiedannelse og graviditet, er der rigtig RIGTIG meget, hetero-majoriteten har patent på. F.eks. retten til at definere og ikke mindst vurdere, hvad der er mere rigtigt end andet, eller mere forkert.

Som queer-familie er vi tvunget til at være beredt; en slags kampklar løveforælder, der må beskytte sin familie, sin familieform og sine livsvalg.

Hvad betyder de øjne, der stirrer på os? Det er heterokernefamiliens blik, majoritetens perspektiv og betragtninger, som altid må mene noget om os. Gør vi det “godt nok”?

Kunne man ønske sig noget andet end at blive andetgjort og usynliggjort? JA! Vi kunne ønske os at være i øjenhøjde, at være inkluderet, på lige fod med andre forældre.

Baby-ønske-bog
Kunne man forstille sig bogreoler hos boghandlere og på biblioteker fyldt med bøger om familiedannelse og graviditet for mange forskellige kroppe? Bøger der afspejler forskellige familieformer og bøger, som taler til forældre af alle køn?

Og kunne man ønske sig en håndbog, en opslagsbog om baby, til nybagte forældre, som ikke er et festskrift for heterolivet? En baby-bog som er seriøs i sin måde at være inklusiv på. Som ikke er oldnordisk og stødende i sit fravær af andre familieformer end hetero-kernefamilien, og som ikke er bundet op på kønsstereotyper som “…far er bedst til vilde lege”.

En baby-bog der henvender sig til alle mulige forældre-læsere og ikke per automatik til “mor” og “far”. Kunne man forestille sig at slå op i denne bog og føle sig tryg? Føle sig set og ikke usynliggjort?

Som mange andre nye forældre har vi søgt råd og vejledning om vores nyfødte i Politikens Babybog (2017). Et første møde med bogen virker uskyldigt, dejligt, blødt, med sød baby på forsiden. Men læser man kort i bogen står det hurtigt klart, at bogen udelukkende henvender sig til heterokernefamilien. Det var nu bare arp (skorpe på norsk, red.), jeg ville vide noget om. Men vejen til viden om arp er åbenbart lang…

I 2019 virker dette snævre blik malpalceret og gammeldags. Ja, ligefrem upassende, når man nu bare søger viden om, hvordan man fjerner arp! Så er det jeg ønsker mig en anden bog, en baby-bog som inkluderer norm-brydende familier både i tekst og billede: queer-familier, venskabs-familier, solo-forælder-familier, samkønspar-familier, trans-familier, regnbuefamilier osv. En bog, der sidestiller familieformer respektfuldt og kærligt. Ikke en særlig bog for “os andre”, men en revideret udgave, der afspejler vores samtid med alle de forskellige tyber af familier, der findes og skabes hver dag.

Gravid-ønske-bog
Min anden ønske-bog er en gravid-bog, uge for uge, med mange forskellige gravidkroppe. Hvorfor skal vi igen se den langhårede, lyshårede, langbenede gravide? 

Hvor er alle de andre? Hvor er billederne af den ældre gravide, den transmaskuline gravide, den tykke gravide, den ikke-hvide gravide, den gravide kørestolsbruger?  

Jeg ønsker mig en bog, hvor normative antagelser ikke står i kø for at folde sig ud. Antagelsen om “den normale krop”, den funktionsdygtige krop. Antagelsen om at være gravid med sin mand. Antagelsen om at være et par. Og antagelsen om, at partneren er en mand.

I min ønske-gravidbog er der også medtaget et afsnit, der handler om at være med-gravid. For hvordan forholder partneres krop sig til gravidkroppen? Hvilke koblinger sker? Hvilke bølgelængder kommunikeres der på?

Min egen oplevelse som med-gravid har været, at min krop begyndte at efterlige gravidkroppens processer. Min krop forberedte sig på at blive forældre, rent fysisk. 

Forvirret igen
Den danske sundhedstyrelse har udgivet bogen Sunde børn, som henvender sig til forældre til børn 0-2 år. I bogen findes et afsnit om parforhold og familieliv. I dette afsnit nævnes det, at der er følge Danmarks Statistik findes 37 forskellige familieformer. Samtidig har de valgt kun at henvende sig til “far og mor”-læsere…”fordi denne familietype stadig er den mest udbredte”. Samtidig skriver de eksplicit, at bogen kan læses af forældre af alle køn. Det er en meget forvirrende henvendelse fra bogens side!

Og det kræver, at jeg som mor i en queer-familie skal på oversættelsesarbejde. Igen. Suk. Det føles useriøst, at Sundhedsstyrelsen både vil inkludere og samtidig ekskludere. Det kan man ikke! Det er jo double-bind, og man kan ikke blive andet en frustreret og forvirret.  

Kunne man ønske sig, at det var anderledes? JA JA JA

Uanset hvordan man bliver forælder, uanset måden man får barn på, er det ufravigeligt sårbart. Mødet med sit nyfødte barn er overvældende. Det er stort, vildt og intenst at blive forælder. Et lille nyt væsen er kommet til verden, som vi har ansvaret for at passe på. 

At blive mor uden egen gravidkrop er en usynlig position. Og usynlighed kan være stressende og skadelig. At blive genkendt og spejlet som forælder er en stor del af det at blive forælder. At omverden genkender denne nye position er med til, at man kan lære sig selv at kende i denne nye rolle. Omverden er vigtig i denne proces, og bøger om familiedannelse og forældrerollen er vigtige spejle. 

Ønsketeksten
Og mest af alt ønsker jeg mig en slagkraftig tekst, der råber op og som kan få majoriteter til at forstå, at de ikke automatisk har RET TIL at mene noget om minoriteter. Arrogancen med hvilken cis-kønnede må mene og ytre sig om f.eks. transkønnedes private anliggender. Selvfølgeligheden i at måtte mene noget om ‘de andre’ giver mig the chills.

Hvor er respekten? Hvor er kærligheden? Den tekst, det billede, det teaterstykke, den sang, den bog drømmer jeg om hver nat.

 

Miriam Karpantschof (1973), basert i København.Hun er feministisk kunstner, jobber med lyd, 
musikk og eksperimentell media, komposisjon 
til poesi og performance, sangskrivning, 
audio-visuel poesi samt musikkproduksjon. 
Har sammen med dikter Mette Moestrup 
performance-duoen SHE’S A SHOW.