”Feminismen er ikke død. Den fornyer seg med Olga Ravn,” sa Vigdis Hjorth da hun introduserte den danske forfatteren på Litteraturhuset i Oslo i februar. Ravn er et av de hotteste dikternavnene i Skandinavia for tiden, og sammen med sin kollega Johanne Lykke Holm blir hun Blazers faste poesi-pusher. De to driver den feministiske forfatterutdanningen Hekseskolen, og Ravn innleder spalten «Hekseskolens vindu» med tre helt nye egne dikt.
PENGE I-3
I
der var disse piger
som institutionen lærte mig at hade
de stjal fra hinanden og kunderne
og også fra mig
jeg kunne ikke
gå pænt klædt moderne
jeg kunne skrive byliners og
holde mig i baggrunden
marie var 17
og sagde
altid hun var i gang med en cleanse
vi gik rundt om hende på kontoret og sagde
skal du ikke have lidt suppe
skal du ikke have lidt te
de sagde hun sov hjemme hos chefredaktøren
men at der ikke skete mere end det
så tog hun til los angeles
med sine forældre
nu er hun med i mit digt
det havde hun nok ikke regnet med
bare rolig
jeg har ændret navnet
der var også silke
med den store mund
der altid ville bagtale min familie
som om hun havde glemt
at jeg elskede min familie
på trods af deres fejl og mangler
på trods af hun aldrig havde mødt dem
bare læst noget i et blad
hvor min søster var
blevet fotograferet på gaden
og havde nævnt shiseido mineral pearls
som sit foretrukne skønhedsprodukt
men det var ikke nok for silke
med de shiseido mineral pearls
en morgen ringede nikolaj
ind til mig på kontoret
og ville have mig til at levere
en masse koboltblå
comme de garcon suits
tilbage til forretningen
fordi han selv
havde taget
for meget kokain
men jeg vidste
at et af reverserne var plettet
at de ville blive helt afsindige
i den butik
i den mærkelige stål og glas-rotunde
ude på grænsen mellem
hellerup og østerbro
så sagde jeg
nej sebastian
nej det vil jeg ikke
og han blev meget forbløffet
ved ikke hvordan
han så fik ordnet sagen
jeg forstod aldrig
at den tredje del i et three piece suit
det var vesten
’
II
en masse mennesker kommer ud af irma
de bærer alle en kasse med klementiner
et barn i en lyserød dynejakke hendes mor bærer poserne
det man ville kalde en ældre herre
alle med hver deres kasse klementiner
over klementinerne dette lille røde net
som et slør eller en tåge
længere nede ad gaden
svæver rådhuset i sludden
og tre piger sidder under en markise
ved cafeen
og betragter mig i regnen
jeg siger jeg bruger ikke mere end 300 kroner
men så bruger jeg mere
III
engang tjente jeg 10.000 kroner
på at rentegne et julekatalog for et indkøbscenter
de indberettede det ikke til skat
alle de røde magretheskåle
jeg skulle tegne
alle de røde ting
på julesiderne
og de blå pool-farvede ting
på et andet opslag
til mændene
dem om hvem man altid tænker
hvordan skal vi dog sælge dem noget
for kvinder køber altid
en blå ipod og et håndklæde
og en dap-radio
og en champagnekøler i sølv
vi taler om de mandlige købere
og om de mandlige læsere
om det er en mandebog
de siger det er kvinderne der læser
nede i marketing
og i avisen
jeg ved ikke hvad det betyder
jeg skulle bare tegne de røde ting på én side
og de blå på en anden
og der var to sider bare med strømper
så tegnede jeg en masse ben
der dannede en stjerne
nylonstrømpernes forskellige
transparente og semi-transparente mønstre
den kreative chef
ville absolut have
et fotografi af en mand og en kvinde
der kyssede og bag dem
skyggen af deres kys på en væg
i et dobbelt kys på en måde
jeg skulle tegne oplægget til
skydningen
men det var umuligt at tegne
så jeg græd
jeg havde tre eller fire dage
til hele kataloget
jeg lærte mange nye ord
ord jeg siden har båret med mig
open toe slingback
i det lille baglokale
hvor den kreative chef
holdt skoen frem og til sin assistent messede
open toe slingback
assistenten tog et billede med sit
digitalkamera
og jeg tog en note på min blok hvor der bare stod: sko
jeg var vel 21 år
i sommers tegnede jeg pogpa på lyserødt papir
ude i haven
jeg havde ikke tegnet i mange år
og så tegnede jeg ham
fodboldhelten
det var nemt at tegne tingene
deres former var konventionelle
en ipod en skål
alt det der skal købes hjem under julen
en kasket en røremaskine
en marcipangris med et bånd om maven
jeg tegnede alle indkøbene
alle indkøbene gik igennem mine hænder
de mange strømper og handskerne
de røde og de blå dele
alt det til de fremmede
